Om Konfusion
(Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af Hospice Djurslands pjece)
Det sker ret hyppigt at alvorligt syge/døende mennesker bliver
forvirrede/konfuse.
Det virker skræmmende på pårørende, hvis man ikke er forberedt på, at det kan ske.
Det kan være sygdommen i sig selv og/eller medicin, som er nødvendig af andre årsager, der
udløser konfusionen.
Heldigvis kan det være forbigående, men det er umuligt at sige, hvor længe en sådan tilstand vil vare.
Noget af det, du måske kan opleve som pårørende,
er at den syge:
- Mister orienteringen om hvor de er, og hvem de er sammen med.
- Bliver ukoncentreret og glemmer, hvad der lige er sket eller sagt.
- Ikke kan tage beslutninger.
- Bliver rastløs og urolig - ofte om natten.
- Foretager sig besynderlige ting.
- Ser, hører eller mærker ”noget”, som andre ikke kan opfatte.
- Bliver angst, hvilket kan føre til vrede og fjendtlighed overfor omgivelserne, eller måske til tristhed og initiativløshed.
Sådan hjælper du bedst et konfust menneske:
- Erkend,
at det er en sygdomstilstand og hvis den syge ikke er angst, kan du bare acceptere den.
- Vær rolig og vær dig selv. Fortæl om tid og sted og hvem du er uden bebrejdelser eller spørgsmål, også selv
om det skal gøres mange gange.
- Rolige omgivelser med kun få mennesker på stuen og ingen ”løs snak” kan være en hjælp.
- Hjælp evt. den syge med at vælge: Spørg om en ting
ad gangen, så der kun skal svares ja eller nej, eller fortæl roligt hvad du synes, der skal ske.
- Husk at det, som den syge ser, hører eller mærker, er lige så virkeligt for dem, som din virkelighed er for dig. Undgå
derfor diskussioner, men få evt. den syge til at fortælle om sin virkelighed.
- Brug personalet.
Angst og ubehag kan dæmpes med medicin, men det vil også sløve den syge. Det er et spørgsmål om
balance.